HANDELSBETINGELSER FOR aftaler indgået via www.nettobiler.dk

Ved køb/betaling af Netto Bilers Serviceaftaler og ydelser accepterer du samtidig nedenstående handelsbetingelser. Læs dem derfor grundigt.


Generelle oplysninger
Netto Biler A/S
Ragnasvej 1, 8600 Silkeborg
Tlf.: 86 81 19 66
Mail: salg@nettobiler.dk
CVR: 40624791

Indgåelse af aftale
Endelig aftale mellem dig (som kunde) og Netto Biler anses for indgået, når din ordre er modtaget hos Netto Biler Danmark og bekræftet af Netto Biler. Netto Biler fremsender herefter snarest muligt en ordrebekræftelse pr. e-mail indeholdende oplysninger om bl.a. ordrenummer, navn og adresse samt en oversigt over de bestilte varer.
Du skal være fyldt 18 år for at indgå en aftale via www.nettobiler.dk. En aftale er ugyldig, hvis det skulle vise sig, at den er blevet indgået af et barn eller en person under 18 år.

Handelsbetingelsernes anvendelsesområde
Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved aftaler, som indgås via www.nettobiler.dk eller ved telefonisk kontakt med Netto Biler. Handelsbetingelserne finder derimod ikke anvendelse for aftaler som indgås fysisk på Netto Bilers adresse.

Almene bestemmelser
Ved indgåelse af aftale om køb af varer og ydelser hos Netto Biler (herefter kaldet Udbyderen) accepterer køber (herefter kaldet Kunden) nærværende handelsbetingelser. De gældende handelsbetingelser skal accepteres af Kunden, før en aftale indgås mellem Udbyderen og Kunden. Accept sker ved afkrydsning under betaling. Det påhviler Kunden til enhver tid at holde sig ajour med de gældende handelsbetingelser.

Udbyderens ydelse
Der henvises til de aftale-specifikke vilkår og betingelser defineret som dækkende for det valgte serviceaftale produkt. Herudover har Udbyderen ingen forpligtelser over for Kunden.

Identitet og betalingsansvar
Ved tilmelding hos Udbyderen tiltræder Kunden med korrekte oplysninger om identitet og validitet samt sikrer, at oplysninger om Kunden er sandfærdige og korrekte.

Forbehold for mellemsalg
Annoncering på Nettobiler.dk anses som en opfordring til, at du kan tilbyde at købe bilen.

De annoncerede biler udbydes samtidig til salg på flere platforme. Det kan derfor i sjældne tilfælde forekomme, at en bil er solgt til anden side, inden aftalen med dig er gennemført. I disse tilfælde bortfalder aftalen uden at nogen af parterne kan gøre et krav gældende mod hinanden. Skulle det ske, vil vi altid forsøge at hjælpe dig med, at finde et alternativ.

Pris og betalingsbetingelser
Alle priserne er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms. Priserne for nye aftaler kan Udbyderen ændre uden varsel. Udbyderen forbeholder sig til enhver tid, retten til at justere prisen i henhold til indgåede aftaler med to måneders varsel. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, nettoprisindekset, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at Udbyderen kan justere priserne, således at Udbyderen stilles uændret.

Kreditkort og betaling
Der kan kun betales med kreditkort (Visa, MasterCard og Dankort).

Misligholdelse
Såfremt betaling ikke indgår til den fastsatte forfaldsdag, vil dette kunne medføre påløb af yderligere inddrivelsesomkostninger, herunder renter og rykkergebyrer, der belaster Kunden. Ved forsinket betaling pålægges et gebyr på 100 kr. pr. rykker.

Tavshedspligt og sikkerhed
Udbyderen behandler al data med tavshedspligt. Alle sider kører på SSL-krypterede websider (https).

Alle indsamlede data håndteres i overensstemmelse med persondatapolitikken.

Reklamationsret og eventuel garanti
Når du som forbruger køber hos Netto Biler er købet altid omfattet af købelovens regler om mangler og reklamationsret.

Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret efter købeloven.

  • En reklamationsret dækker fejl og mangler, som er til stede på leveringstidspunktet.
  • Forbrugeren skal fremføre sin klage indenfor rimelig tid efter, at fejlen eller manglen er konstateret.
  • Ved reklamationsret efter de første 6 mdr., er det forbrugeren, der i tvivlstilfælde skal bevise, at fejlen eller manglen var til stede ved leveringstidspunktet.
  • Er bilen under 24 mdr. gl vil der forsat være en fabriksgaranti. Ved garanti er det garantigiveren, der i tilfælde af tvivl skal bevise, at fejlen eller manglen var til stede ved leveringstidspunktet
  • Der kan, afhængig af mærke og model, være yderligere fordele for forbrugeren indbygget i garantien. Dette kan f.eks. være hjælp til en erstatningsbil ved længerevarende reparationer, hjælp til transport eller ophold ved udenlandsrejse og lignende.
  • Garantien dækker ikke følgeskader, udgifter eller besvær ved, at man skal undvære bilen eller andet, med mindre det er tydeligt specificeret
  • Forbrugeren skal være opmærksom på, at garantien kan ophøre, såfremt bilen ikke passes efter fabrikkens forskrifter.
  • Er du tvivl så ring til os og spørg

I visse tilfælde kan der yderligere være indgået aftale om garanti, som stiller dig bedre end købelovens regler. I så fald vil du modtage særskilt information om garantiens omfang.

Ved reklamation over det købte skal du altid straks henvende dig til Netto Biler for en løsning af problemet.

Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os via telefon eller online. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har fået leveret varen.

Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal du sende fortrydelsesformularen eller en mail med tilsvarende oplysninger til salg@nettobiler.dk inden fortrydelsesfristens udløb.

Når du vælger at udnytte din fortrydelsesret skal det købte tilbageleveres til Netto Bilers adresse. Det skal ske hurtigst muligt og altid senest 14 dage efter at du har givet meddelelse om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Du skal selv betale omkostninger ved, at returnere det købte. Hvis Netto Biler har leveret varen, og den ikke kan sendes med posten, henter Netto biler dog varen igen på din adresse.

Henvendelse til Udbyder
Åbningstider for telefonisk henvendelse:

Mandag til fredag

Kl. 09:00 – 17:30

Weekend og helligdage

Kl. 11:00 – 16:00

Telefonnummer

(+45) 86 81 19 66

E-mail

salg@nettobiler.dk

 

Klagebehandling
Hvis der opstår uenighed mellem kunden og serviceaftaleleverandøren, bedes du altid kontakte os så vi i fællesskab kan forsøge at løse problemet.

Opstår der tilfælde, hvor vi ikke kan blive enige om en løsning, kan du klage til Ankenævn for biler – se hvordan på www.bilklage.dk.